5 ting du skal være opmærksom på, når du rejser til Dubai

Kategorier Dubai
rejs til dubai

Dubai er på ganske kort tid gået fra at være et lidt fattigt slumkvarter til at være en lynende travl metropol med utroligt mange besøgende hvert eneste år. I dag huser byen nogle af de dyreste og bedste hoteller og restauranter, samt de højeste bygninger i verden. Hvis du er fascineret af historien, atmosfæren eller bare det lækre vejr, så er Dubai altså bestemt et besøg som turist værdigt. Dubai er dog væsentligt anderledes end Danmark, og som Dansk turist er der derfor nogle ting, du bør være opmærksom på, inden du sætter dig på et fly med næsen mod Dubai.

1.  Forbered dig i god tid

Dubai er som nævnt ved at blive en yndet rejsedestination for turister hele verden over, og hvis du gerne vil have en plads på et godt fly eller et godt hotel, så kan det sagtens betale sig at være flere måneder på forkant med booking af både fly og hotel. Specielt hvis du gerne vil komme fra rejsen forholdsvist billigt.

2.  Vælg den rigtige tid på året

Dubai er en enormt varm by, og selvom man kan sidde i lille kolde Danmark og tænke, at man bare gerne vil have varmen, så kan det være fornuftigt nok at vælge at tage til Dubai i nogle af de koldere måneder. Ellers kan der simpelthen blive ulideligt at være der for en dansk viking at være i Dubai. Sørg derfor for at besøge byen mellem månederne april og oktober.

3.  Pak det rigtige tøj

På trods af det ekstremt varme vejr, er det ikke sikkert, at du udelukkende skal pakke korte shorts og tanktops i kufferten. I Dubai bliver det nemlig anset for upassende for både mænd og kvinder, hvis man går rundt i for kort eller for lidt tøj.

4.  Pas på i baren

Ligesom i store dele af resten af verden er det i Dubai lovligt at købe og indtage alkohol, så snart du er myndig. Alligevel bør du dog tænke dig om en ekstra gang, når du går i baren. De Forenede Arabiske Emirater er trods alt stadigvæk et forholdsvist religiøst og konservativt sted, hvor det bliver set enormt meget ned på, hvis du optræder fuld i offentligheden. Det gør dig også gældende selvom det er aften eller nat, og der bliver ikke set med mildere øjne på turister. Nærmest tværtimod. Turister skiller sig nemlig ret meget ud i det konservativt muslimske miljø, der trods alt stadig hersker i Dubai.

5.  Hold kæresten i armslængde

I tråd med det forrige råd er kys og lignende også set meget ned på i en by som Dubai. Faktisk i en sådan grad, at op til flere internationale turister er blevet anholdt i byen for at kysse kæresten eller endda for bare at holde i hånd. Tænk dig derfor om en ekstra gang, når du færdes i byen. På trods af en helt anden kultur og nogle helt andre love, så er Dubai bestemt et besøg værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *